Starten

Foreningens start


Før etableringen af BikubenVeteranerne fandtes der en såkaldt bestyrer-grupppe, der med baggrund i at drøfte fælles problemer, hver måned samledes til drøftelse af disse, især, da personalesituationen var problemastisk.


Man blev derefter enige om, at flere end bestyrerne jævnligt skulle mødes til fælles udveksling af erfaringer.


Det blev dog ikke til en besluttende samling, men det sociale samvær skulle da også være i højsædet.

I maj 1983 blev der derfor oprettet en forening, der blev kaldt BikubenVeteranerne, og følgende blev udformet af den første bestyrelse:


Hvad er begrundelsen for at stifte en klub/forening som BikubenVeteranerne ?

Hvordan former tilværelsen sig for en medarbejder, der efter 40-50 års tjeneste forlader Bikuben ?


1. Først det positive:

   En følelse af at være blevet herre over sin tid,

    at kunne dyrke private interesser,

    at kunne være mere for familien,

    at være fri for det stadigt mere tyngende ansvar og skulle leve op til stadigt stigende krav, og

    at skulle fortrænge den kendsgerning at kræfterne ikke slår så godt til som i de yngre dage.


2. Dernæst det negative:

   Fra den ene dag til den anden at være uden kontakt med kolleger,

    at komme på afstand fra hvad, der rører sig på den gamle arbejdsplads,

    at være henvist til oplysninger fra Bikuben-Information, Bistanden eller dagsspressen,

    at have svært ved at forstå det altsammen,

    at besøg i Bikuben viser stadig flere og flere nye ansigter, som får én til at føle sig på afstand, og at være blevet gammel og ude af kontakt med nutiden.

Derfor var vi en kreds af gamle Bikuben-medarbejdere, der prøvede at råde bod på nogle af de negative sider ved at oprette BikubenVeteranerne.


Klubben/foreningen giver mulighed for at træffe gamle kolleger og opfriske minder fra tiden der gik, men desuden at træffe yngre, men endnu aktive kolleger og derigennem få et indtryk af livet i Bikuben i dag, hvilke nye krav, der stilles, hvilke omlægninger, der foretages.


Kort sagt følge lidt med i, hvad der sker.


Ved de tre anlagte årlige møder er der lagt vægt på, at man foruden det hyggeligee samvær, får et kort instruktivt foredrag om nye problemer, som Bikuben har taget op og hvordan man agter at løse dem.


Det har været stifterne af klubben/foreningen en stor glæde at se direktionens positive interesse for

sagen, der har givet sig udslag i, at man uden tøven har været villig til at komme til stede og fortælle om livet i Bikuben i dag, og desuden har tilbudt, at omkostninger i forbindelse med fortæring ved møderne, afholdes af Bikuben (en forståelse, som en lignende sammenslutning i den anden store sparekasse efter sigende har måttet savne).


For ikke yderligere at måtte trække veksler på Bikubens gavmildhed, har klubben/foreningen oprettet en dispositionskonto til brug ved festlige lejligheder og andet, hvortil medlemmer p.t. betaler kr. 10,oo om måneden.


Klubben/foreningen tæller for tiden lidt over 50 medlemmer, hvoraf naturligvis de fleste er fratrådte

medarbejdere, men glædeligvis også en del endnu aktive medarbejdere i Bikuben.


Det er stifternes store ønske, at klubben/foreningen må blive en fast forbindelse mellem Bikuben og de tidligere medarbejdere, en forbindelse, som vil være til glæde for begge parter.


En særlig tak til foreningens tilblivelse skal tilskrives direktør Knud Brandenborg.



























Nærværende er udarbejdet af den oprindelige bestyrelse i 1983:


Knud G.Olsen, Børge Munch Ebbesen, John Waarkjær, Aage Christiansen,

Harry Andreasen, Mogens Glahn og Jørgen Tholl